Fra bøger til brand
Hvad laver du i DSB?
”Som servicemedarbejder er min primære funktion rengøring. Vi yder også handicapassistance, altså sørger for, at folk med handicap får hjælp til at komme med toget. Ud over det har jeg også en anden rolle som hjælperøgdykker på Københavns Hovedbanegård.”
Hvad laver en hjælperøgdykker?
”Hvis der skulle opstå brand, er det mit ansvar at finde ud af, hvor det er, og hjælpe brandvæsenet med at finde det. Brandvæsenet er typisk rigtig hurtige, så det er ikke altid, at jeg når frem til stedet, inden de gør. Som hjælperøgdykker har jeg en tredages grunduddannelse bag mig, som gør mig kvalificeret til jobbet. Derudover skal vi en gang hvert andet år på vedligeholdelsesuddannelse. Det foregår alt sammen hos beredskabet.”
Hvorfor har man brug for hjælperøgdykkere?
”Hovedbanegården er et stort sted, og det kan være svært at finde rundt, hvis man ikke er stedkendt. Derfor er det smart at have sådan nogle som os, der både er trænet i at holde hovedet koldt og kan finde rundt på Hovedbanen. Der kan altid opstå en brand, og derfor er der også en hjælperøgdykker til stede på Hovedbanegården døgnet rundt.”
Hvad gør du, hvis der skulle opstå brand?
”Jeg har altid en radio på mig, så jeg kan få besked med det samme, hvis det skulle ske. Så skal jeg have mit røgdykkertøj på, så jeg er beskyttet. Hovedbanen er delt op i tre dele, som gør det nemmere at finde ud af, hvor branden er opstået. Min alarm fortæller mig, hvilken del branden er opstået i, og på et fysisk kort kan jeg derfra lokalisere, hvor jeg skal hen, og hvor jeg skal føre brandvæsenet hen. Når jeg er fremme, mærker jeg på branddøren for at finde ud af, om den er varm. Er den det, venter jeg på brandvæsenet, men hvis ikke går jeg ind for at tjekke, om der er røg, eller om det bare er støv eller andet, der kan generere alarmen. Hvis der er opstået brand, skal jeg finde ud af, om det er noget, jeg selv kan slukke, eller om det er noget større, som brandvæsenet skal tage sig af.”
Hvordan kom du til DSB?
”Jeg har en magistergrad i litteraturvidenskab. Da jeg tog den, fandt jeg ud af, at jeg gerne ville være boghandler, men det var ikke så nemt, man vil nemlig helst have uddannede boghandlere, så jeg startede som postbud – noget skulle jeg jo lave. På et tidspunkt havde jeg brug for et skifte. Min far arbejdede for DSB, da jeg var barn, så jeg kendte til virksomheden og tænkte, at det godt kunne være noget for mig. Så jeg søgte stillingen som servicemedarbejder, og nu har jeg været her i tre år. Min far var faktisk også hjælperøgdykker. Igennem ham havde jeg hørt om smalle passager, som man skulle kravle igennem, mens man skubbede sit udstyr foran sig. Det var en øvelsesbane, som var en del af vedligeholdelseskurset dengang. Det syntes jeg jo ikke lød rart, men da jeg selv skulle lære det bedre at kende, kunne jeg se, at det slet ikke var det, det handlede om. I virkeligheden handler det bare om at gøre det rigtige.”
