På sporet af …
JANE HOFFMANN
62 år, arbejdsmiljøkonsulent, Aalborg Station
Jeg arbejder for Aarhus Universitetshospital og har været i Aalborg på seminar for at følge op på, om vi får levet op til vores hensigter for arbejdsmiljøet. Vi har 12.000 medarbejdere, så det er ikke nogen lille biks.
Jeg var oprindelig ergoterapeut, men har arbejdet med arbejdsmiljø i mange år. Jeg synes, mit arbejde gør en forskel. Vi er nået langt med det, jeg kalder røg, møg og støj, altså de fysiske betingelser.
Nu er det det psykiske pres, vi skal håndtere. På et sygehus er det ikke ualmindeligt at føle sig stresset eller udbrændt. Specielt nye læger, der har knoklet for at få deres uddannelse, kan blive ramt hårdt af virkeligheden med død, ulykke, elendighed, ubehagelige beskeder, der skal overbringes, og folk, der gerne vil have en bedre behandling til deres mor.
Jeg skal desværre ikke herop igen i morgen. Jeg elsker ellers at køre med tog. Jeg er faktisk fuldstændig skudt i roen med tog, kommer til Jernbanemuseets arrangementer og har en samling MY-lokomotiver stående hjemme på hylden.
__________________________________
ILJA ZAICEVS
20 år, studerende, Aarhus Hovedbanegård
Jeg skal i IKEA for at købe en madras. De vakuumpakker og ruller dem, så den er lige til at tage under armen. Jeg bor ude i nærheden af Tilst sammen med min lillebror, han går i gymnasiet. Jeg kom til Danmark fra Letland for to år siden og har boet lidt rundt-omkring, blandt andet i Odense, hvor jeg har en del venner.
Jeg kommer fra Daugavpils, en lille by i det østlige Letland, og kan rigtig godt lide Danmark. Her er så kedeligt. Der sker ingenting. Når jeg følger dansk politik, er de største debatter så små og ubetydelige. Alt fungerer her.
I Letland er det svært at få noget gjort. Det skyldes mange ting. Bureaukrati, korrup-tion, manglende midler. Vores besættelseshistorie og russisk imperialisme er også en faktor.
Lige nu læser jeg en bachelor som softwareingeniør på Via University College i Aarhus og arbejder som studentermedhjælper i Billund Lufthavn med automatisering og AI. Jeg har programmeret, siden jeg var lille.
Min drøm er at studere partikelfysik. Jeg skal bare lige have bestået min danskeksamen, inden jeg kan komme ind på universitetet. Og så vil jeg gerne være dansk statsborger.
__________________________________
PATRICIA JOHANNESEN
31 år, førtidspensionist, Randers Station
Af og til står jeg op hele vejen i toget for at undgå at sidde ved siden af nogen. Jeg lider af angst og er på førtidspension, fordi jeg ikke kan holde til at være på en arbejdsplads. Mit seneste job var som rengøringsdame på en skole.
Engang var det min drøm at få arbejde på et sygehus, men jeg kunne godt se, at jeg ikke ville have nerver til at tage mig af folk, der var kommet slemt til skade. Det var en lettelse at komme på førtidspension. Jeg føler, jeg er blevet kastet meget rundt.
Jeg er på vej til min mor i Auning på Djursland for at have samvær med min datter. Hun bliver 13 – jeg fik hende, da jeg lige var fyldt 18. Jeg er glad for, at hun bor hos min mor. Jeg er ikke klar til selv at tage hende, og hun føler sig tryg der. Jeg har en pose fuld af nyt legetøj med.
Ellers bruger jeg dagene med min kæreste eller i træningscenteret. Jeg har tabt 39 kilo det sidste år. Jeg elsker også at være i naturen, hvor jeg tager billeder med min telefon, for eksempel ved solnedgang, når det lige har regnet. Jeg har taget et billede, TV 2 News gerne vil have. Men de får det ikke. Det er mit.
