HELLE HANSEN
Sosu-assistent, 59 år
JEG ER FØDT I Espergærde, men bor i Ålsgårde. Jeg arbejder på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Helsingør. Jeg er involveret i mange ting. Udredninger, behandling, samtaler, terapi, undervisning. Jeg har arbejdet i psykiatrien i 20 år, mange af dem på den psykiatriske akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital. For et par år siden skiftede jeg til Helsingør. Det er dejligt kun at have 5 minutter på arbejde nu.
I DAG HAR JEG hentet min mor. Vi er på vej til Oslobåden. Hvert år tager vi en tur sammen med min bror og min søster. Det har stået på i en 10 års tid. Min søster er ansat hos DFDS som teknisk assistent. Hun er med til at indrette færgerne og planlægge flugtveje og den slags. Hun får lidt rabat på billetterne.
VI SKAL spise og drikke og snakke uden afbrydelser fra mænd, koner og børn. I Oslo skal vi ned ad Karl Johans gate, det centrale strøg. Vi spiser altid på en bestemt café. Det er stinkende dyrt. En anden tradition er at trække vores stakkels mor med i butikken Kondomeriet. Første gang vi så den, troede vi ikke vores egne øjne. Er nordmændene så frisindede? De har sexlegetøj og alt i diller-form. Øreringe, lys. Jeg har aldrig købt noget.
__________________________________
JOEL ILLERHAG
Musiker, 33 år
JEG ER PÅ VEJ hjem fra en begravelse, hvor jeg har spillet. Jeg spiller svensk harpebas med resonans-strenge. Jeg har selv 3-D-printet kulfiberstellet, de er monteret på. Jeg fik ideen til instrumentet i Pakistan, hvor jeg havde en musiklærer, der spillede sarangi, et klassisk strengeinstrument. Strengene giver en lidt mellemøstlig klang, men de er også inspireret af det gamle svenske instrument nøgleharpe.
JEG BEGYNDTE at spille klaver, da jeg var 10. Som 15-årig begyndte jeg på kontrabas. I 2007 flyttede jeg til København for at gå på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (klassisk, red.). I dag går jeg på en solistuddannelse på Rytmisk Musikkonservatorium og spiller i en masse grupper. Noget folkemusikinspireret, noget jazz. Det går udmærket med at få penge i kassen.
JEG SKAL HJEM til Helsingør. Min kone og jeg ville gerne have en bolig med sjæl. Det havde vi ikke råd til i København. I Helsingør har vi fået en i et bindingsværkshus fra 1700-tallet. Senere skal jeg hen på mit værksted for at arbejde på en lampe, jeg selv har tegnet. Den bliver fire meter lang og lasercuttet.
__________________________________
EIGIL JESPERSEN
Pensionist, 87 år
JEG BRUGER overhovedet ikke Facebook, for jeg er flasket op med datasikkerhed. Jeg var ansat hos IBM i 33 år. Jeg arbejdede blandt andet som sælger, salgschef og uddannelseschef og var med fra dengang, vi stadig solgte skrivemaskiner. Og dengang de første pc’er blev introduceret i Danmark, i 1982. De kostede 42.000 kroner stykket og havde tre små programmer installeret. Jeg købte en til personalepris. Jeg kan ikke huske, hvor meget jeg gav, men syntes, at det var fundet for de penge.
DEN NÆSTE generation kommer til at se ting med digitaliseringen, vi slet ikke drømte om. Robotter. Selvkørende trafik. Kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Men et skattevæsen, der fungerer, det kan man åbenbart ikke finde ud af.
JEG ER PÅ VEJ hjem fra en julefrokost med gamle kolleger. Vi mødes hvert år hos sejlklubben Frem ved Svanemøllen. Det blev ikke så vådt. Man modererer sig jo med alderen. Alligevel vil jeg bruge det alkometer, jeg har i bilen, når jeg kommer hjem. Hvis jeg er ædru nok, kører jeg ind til Frimurerordenen i København for at holde møde med min loge. Absalon, hedder den.
