På sporet af …
ALEXANDER SZIGETHY
34 år, tennistræner, Helsingør Station
Jeg er på vej på arbejde i Hørsholm-Rungsted Tennisklub. Jeg spillede selv elitetennis som ung, men da jeg var 16, døde min morfar, som også var min coach, og jeg havde ikke lyst til at røre ketsjeren igen.
Siden blev jeg produktionsteknolog og arbejdede med maskinoptimering og planlægning for forskellige virksomheder, en glasfabrik blandt andet. Det var et udmærket job, men i det lange løb lidt travlt og ikke så vellønnet.
Under corona sagde min kæreste en dag: ”Hvad skal vi lave?” Jeg foreslog, at vi gik ned og spillede tennis. Alle slagene sad stadig på rygraden, og bagefter foreslog hun, at jeg søgte arbejde som tennistræner. Jeg spurgte i min barndomsklub, og de gav mig et job med det samme. I dag træner jeg alle mellem seks og 80 år. Det er det, jeg vil resten af mit liv.
For et par år siden fik jeg kræft, blev opereret i øret og mistede synet på mit ene øje. Det betyder ikke så meget for tennissen. Jeg tror næsten, jeg kunne spille med lukkede øjne.
Og efternavnet? Ja, min søster hedder Amalie og er kendt fra tv.
__________________________________
ANNA LINDING RYDENG
20 år, kulturmedarbejder, Kokkedal Station
Mine venner kalder mig ’Ding-Deng’. På grund af efternavnet.
Jeg er på vej til Helsingør, hvor jeg arbejder på Toldkammeret. Det er en slags kulturhus med særligt fokus på unge, og jeg laver en podcast sammen med en god veninde. Vi kalder den ’Dagligstuen’.
I dag skal vi snakke om sabbatår. Er det en blindgyde eller noget, man kan bruge til noget? Jeg blev selv student i sommer, er i gang med mit eget sabbatår – og næsten lige kommet hjem fra en Interrail-tur til Italien, Frankrig og Tyskland. Det sted, der gjorde størst indtryk, var nok Firenze – en meget smuk by med lækker mad.
Ifølge Mette Frederiksen er det vigtigt at arbejde – mindre vigtigt, om man føler arbejdslyst, åbenbart. Jeg kunne ikke være mere uenig. Jeg har svært ved at se mig selv i noget, jeg ikke synes er sjovt. Jeg drømmer om at lave teater eller underholdning. Søge ind på Scenekunstskolen eller DR Talentholdet. Ellers kan man vel altid blive journalist.
__________________________________
SOPHIE SIMPSON
52 år, yogainstruktør, Humlebæk Station
Jeg bor i Philadelphia og er i Danmark for at besøge min ældste datter, der studerer folkesundhed og er på udveksling i København. I dag har jeg været en tur på Louisiana alene. Jeg så udstillingen om Pussy Riot. Der var videoer, håndskrevne ting og kunstværker. Det var meget multimedie. I det hele taget var det en smuk dag at besøge Louisiana. Min far er billedhugger, og jeg elsker Giacometti, så jeg nød virkelig at gå tur i skulpturparken.
Derhjemme arbejder jeg som yogainstruktør. Som ung var jeg danser og boede i New York, men på et tidspunkt fik jeg lyst til at lave noget mere spirituelt og blev oplært instruktør på et yogastudie, der hed Laughing Lotus. Nu har jeg været instruktør i 20 år.
Jeg hygger mig i København og har stadig et par dage tilbage i byen. Jeg vil gerne en tur op i Vor Frelsers Kirkes tårn og se byen fra oven. Men jeg får nok svært ved at lokke min mand med. Han har højdeskræk.
