Under ploven
DE STORE STÆRKE
Alle DSB-tog har en banerømmer monteret, der tager det meste. Men falder der over 70 centimeter sne, lejer Banedanmark de gamle og meget solide MY- og MX-lokomotiver til snerydning. De rydder først sneen ved at lave en strækningsgennemkørsel. Hvis det ikke er nok, bliver lokomotiverne monteret med de store sneplove.
Banedanmark råder over otte sneplove, som er fordelt på fire sæt med en plov monteret foran og bagpå lokomotiverne, så toget altid kan komme igennem uanset køreretning. Plovene har cementblokke som ballast. Derved sikrer man stabilitet og trækkraft, når sneploven arbejder med tung sne.
Derudover er der også lanterner placeret foran sneploven. De hjælper lokomotivføreren med at orientere sig og gør sneploven synlig for andre på sporet. Plovene holder klar i henholdsvis Roskilde, Aarhus, Fredericia og Odense, og de var senest i aktion i 2010.
HEAVY METAL
Der er en god grund til, at man skal bruge nogle solide lokomotiver; sneplovene vejer cirka 50 tons, 103.600 kilo pr. sæt. Sneplovene er lavet af jern, vægtklodserne er støbt i beton og beklædt med jernplader.
Foto: F. Søeborg.
TILSNEET TILBAGEBLIK
Sneploven af træ, som ses her til højre, blev bygget af Jysk-Fyenske Jernbaner i 1869 og blev først taget ud af drift i 1966. De historiske sneplove fandtes i flere udformninger, men de fleste var lavet i træ med jernbeklædning foran. For at give sneplovene ekstra tyngde, så de ikke ’hoppede’ af skinnerne, fyldte man plovene op indvendigt med skinnestumper og andet jern.
Hvis sneploven kørte fast, var der behov for at tilkalde lokal arbejdskraft, som måtte arbejde sig gennem snemasserne med skovl for at rydde sneen.
Kilder: Banedanmark og Jernbanemuseet
