Lykketræf
Hvordan kom du ind i DSB?
”Jeg er udlært i Magasin og har altid elsket relationer og kontakt. Efter nogle år i Magasin måtte jeg lige ud og mærke den virkelige verden, inden jeg ville vende tilbage. Så jeg begyndte lidt tilfældigt som togstewardesse i 1987. Det var en anden tid, hvor salget foregik fra en kiosk i toget. Især fredag eftermiddag med mange rejsende soldater var noget særligt. Dengang var vi provisionslønnede, og soldaterne var meget tørstige. Så når jeg var på arbejde, skulle der laves noget. Jeg er opdraget med, at jo mere jeg kunne lange over disken, jo mere kunne jeg tjene. På sådan en fredagstur fra København til Frederikshavn kunne jeg faktisk sælge for ret store beløb. Og lige siden har jeg været i DSB i forskellige funktioner.”
Hvis ikke du var i DSB, hvad havde du så lavet?
”Et svært spørgsmål, men jeg havde nok været guide. Ikke i en storby, men jeg elsker at vandre i bjergene. Jeg bliver helt bjergtaget, når jeg oplever roen i bjergene. Et af de højeste bjerge, jeg har besteget, er Kala Patthar i Nepal med cirka 5.600 højdemeter, hvor jeg måtte kravle op til sidst, fordi der lå store, løse sten på toppen. Jeg har også været på Kilimanjaro i Tanzania, som er lidt af en luksus med relativt gode stier hele vejen op. Jeg har ofte rejst alene. Det tiltaler mig, da jeg jo i dagligdagen er på og taler rigtig meget.”
Hvad laver en kongelig togfører?
”Jeg er togfører på Den Kongelige Salonvogn og sørger for, at dronningen får lidt at spise og drikke, når hun er på tur. Jeg har stor respekt for dronningen, hun er fantastisk dygtig. Tidligere kørte vi også med prinsgemalen, og han havde ofte gæster med. Tit var det jagtselskaber i Jylland, og den del af jobbet værdsatte jeg utrolig meget. Hvis jeg bliver ringet op, skal jeg smide alt, hvad jeg har i hænderne, og være klar til at køre. Jeg er utrolig stolt over den funktion.”
Hvad laver du i din fritid?
”Uha, alt muligt. Jeg er meget aktiv og har tidligere brugt mange timer på at løbe. Blandt andet har jeg gennemført 36 maratoner i Nepal, Kina, Indien og rundtomkring i Europa. Det vildeste, jeg har prøvet, er Swiss Alpine, som er et ekstremløb på 78 kilometer i Alperne. Jeg er ikke konkurrencemenneske som sådan, men man skal ikke sige til mig, at jeg ikke kan klare opgaven. Det motiverer mig bare. Jeg har altid sat mig nogle sjove mål. Jo mere fjollet, jo bedre. Men jeg kan ikke længere holde til at løbe de lange distancer, så jeg har lært at ro kajak i stedet, da jeg stadig har brug for udfordringerne.”
